Re-entry

Begrebet re-entry er et nøgleord i alle TCK-organisationers arbejde. Begrebet dækker over selve det at vende tilbage til hjemkulturen efter et længere ophold i udlandet, men dækker også over de psykologiske processer, som spiller ind ved afskeden og opbruddet fra det land man har boet i og vennerne der, overgangen ind i det (mere eller mindre kendte) hjemland, kulturshock samt genintegration i samfundet. Der knyttes ofte venskaber på tværs af meget forskellige kulturer

Bevidstheden omkring de følelsesmæssige udslag børn, der rejser meget fra den ene international arbejdsplads til den anden med forældrene, oplever er meget vigtig. De redskaber som sociologiske og psykologiske studier af Re-entry har frembragt kan bruges af alle:

- forældre: at få taget hul på en vigtig samtale med ens børn om det at flytte;
- sendende organisationer og selskaber: at udarbejde en strategi, som sigter på også at sørge for at børnene klarer sig godt, både når de sendes ud med deres forældre på en ny opgave, og efter endt ansættelsesforhold.
- TCK'eren selv: at få bearbejdet de mange indtryk og følelser, som præger sindet efter mange år med afsked og flyt.


- læreren: at forstå de udfordringer som en ny-hjemvendt dansker står over for ved integrationen i landet og i klassen og også se de mange ressourcer og muligheder, der ligger i at have et internationalt barn i klassen.

Transisiton - "Overgangsoplevelsen"
I ordet "transition" ligger betydningen selve det at flytte - men også det at blive rykket op fra et kendt sted med en kendt kultur og blive plantet et nyt sted. I det nye land eller i den nye skole eller by forventes du at tilpasse dig og finde nye venner. I begyndelsen er man oftest ked af, at man forældrene er flyttet på grund af job eller andre omstændigheder, man savner gamle venner og handlemønstre. Med tiden overvinder man frygten og sorgen og man begynder at finde ud af hvordan man gebærder sig det nye sted, for at man ikke falder helt uden for fællesskabet (social skills). Tilsidst er man integreret og har venner med hvem man deler en bestemt realitet og har bestemte planer og forventninger - indtil man bliver revet op og skal flytte igen...

Det siger sig selv, at jo flere gange man går igennem transition eller overgangsoplevelsen, jo bedre bliver man til at takle de følelsesmæssige udsving der sker: Her følger nogle eksempler på hvordan et barn, der flytter meget kan reagere:
 
  • man bliver bedre til at tage afsked (man lukker hurtigere af for følelserne)
  • man bliver bedre til at lære nye sprog og følge nye skikke (skærpet iagtagelse og tilegnelse)
  • man bliver bedre til at knytte venskaber (man fungerer godt socialt - men ofte forbliver venskaberne overfladiske, for at lette afskeden, som barnet ubevidst forbereder sig på)

Transition er kernen i mange TCK'ers personlighed.

På et såkaldt Re-entrykursus bliver disse processer og deres følger behandlet gennem undervisning og samtaler. Konceptet blev startet i USA og vores søster organisation i Norge, IBAN, er godt i gang med at afholde Re-entrykurser. I Danmark har vi indtil videre afholdt et enkelt i november 1998.