| Til
forældre |
| Ved udrejsen I har valgt at få et arbejde i udlandet, det kan blive en fantastisk spændende oplevelse for jeres familie - en tid hvor der brydes ny jord og horisonterne udviddes. Måske er jeres børn helt små eller de er i skolealderen - eller de er så store at de ikke skal med. Ligemeget hvordan jeres familiemæssige situation er, er der ved et flyt til en helt ny kultur brug for en masse forståelse og kærlighed; børnene har nu endnu brug for at føle sig ønsket, forstået og elsket. Måske er I nervøse for om de klarer sig godt i den nye skole de skal til at går i - eller om de kan klare sig igen når de kommer hjem, måske er I nervøse for om de kan få gode venner, eller om de kommer til at savne Danmark for meget. Bare rolig det skal nok gå altsammen. Undersøgelser og erfaringer viser, at disse ting sjældent er noget problem, børn er gode til at klare sig og falde til. Måske står I midt i at vælge om jeres børn/barn skal på kostskole eller ej. De fleste børn kan klare et kostskole ophold og vil endda få meget ud af det - andre er ikke "bygget" til den slags liv, og vil ikke klare sig så godt. Det skal I vurdere. Hjemmeundervisning kan være hyggeligt, men i længden kan det blive ensformigt for barnet. På en international skole er der mulighed for at møde mange forskellige mennesker og barnet vil udvikle sig og blive modnet i et hav af udfordringer og ny viden. Det der har vist sig at kunne blive vanskelligtfor barnet, er at danne rødder og finde sig selv og dsin identitet. Det er vigtigt at støtte barnet og hjælpe det med at holde fast i eller finde sine rødder. Specialundervisning i Dnaks eller om dansk geografi, historie og samfundslære kan være gode redskaber til at udbygge barnets forståelse af hjemlandet. |
Ved hjemkomsten Som regel glæder man sig som familie over at skulle rejse hjem til Danmark. Har man boet i et tredje-verdensland glæder børnene sig mest over de materielle goder som er at finde: såsom den ubegrænsede adgand til slik, is o.l.!!! Det er også dejligt at se familie og venner, og få al den opmærksomhed fra folk. Man er ny og spændende. Men med tiden falmer det fantastiske og detbliver hverdag igen, hele familien skal finde sig tilrette - finde sin identitet. Da børnene forlod deres venner og skole måtte de også efterlade en masse planer, handlemønstre og forventninger. Nu skal de til at finde nye venner med nye forventninger og handlemønstre - de skal til at sætte nye mål og lægge nye planer for deres fremtid, måske endda finde nye interesser og hobbyer. Alt dette tager tid, og det er vigtigt at familien bærer med hinanden i denne nye søgen efter rødder og identitet. Det kan være godt at snakke sammen om det man havde "derude", og besøge nogle andre, der også har været ude at rejse, måske endda kolleger, som tidligere har været ude i det land I lige er kommet hjem fra. Det er også værdifuldt at sætte sig i forbindelse med DUO, få tilsendt DUO-nyt og skaffe sig materiale om TCK'ere og Re-entry, og måske endda sende børnene på den årlige DUO-lejr eller Re-entrykurset (kommer til at blive afholdt ca. hvert tredje år). |